image

Tilmeld dit band allerede i dag.

 
15/11/2012

Nu offentliggøres koncertdatoerne og juryen i DK-finalen

emergenza koncertdatoer offentliggjort spil på landets bedste spillesteder store koncerter med stort publikum
Vi kan endelig offentliggøre koncertdatoerne for Emergenza Festival i Danmark 2013. Her på siden får du en oversigt over samtlige koncerter på festivalen næste år, og med 34 koncert-datoer på landets bedste spillesteder, kan vi endnu et år tilbyde det absolut bedste springbræt og uden sammenligning de bedste erfaringsmuligheder for talentfulde danske upcoming bands.
På baggrund af de seneste to sæsoners nordiske overlegenhed i den internationale finale i Tyskland, har vi oplevet en endnu større opmærksomhed fra branchen, og vi er ligeledes stolte over allerede på nuværende tidspunkt at kunne løfte sløret for at tre selskaber i sværvægterklassen, sidder med i juryen i den danske finale i Store VEGA i maj måned. Der er tale om repræsentanter fra bookingselskabet PDH Music, pladeselskabet Universal og Volcano Management. Med understregelsen af branchens interesse i at finde nye talenter at arbejde med via Emergenza Festivalen kan vi ikke andet end at opfordre alle bands i det danske land til at tilmelde sig festivalen – uanset om man er et Do-it-yourself band eller et band som på længere sigt søger samarbejde med et større selskab.
Vi glæder os til at samarbejde med dit band – tilmeld dit band HER. Tilmeldingen følger princippet først-til-mølle, så det er med at komme ud af røret.
På gensyn på Danmark’s bedste spillesteder i 2013.

14/11/2012

Her spiller vinderne

Emergenza Festivalen rækker ud over kongerigets grænser, og den internationale finale har i mange år været afholdt som en del af udendørsfestivalen Taubertal Open Air i Tyskland. Her spiller de nordiske vinder-bands på samme scene som kendte bands og artister. Bandet som vinder den internationale finale spiller som en del af præmien på festivalens største scene (og nr. 2 og 3 spiller igen på festivalens næststørste scene). Med andre ord er du som deltager på Emergenza Festivalen ikke kun sikret muligheden for at spille på Danmark’s bedste spillesteder – du har også chancen for at gå videre, og spille i udlandet på endnu større festivalscener.
I videoen herover ser du et kort tilbageblik på Taubertal Open Air 2012.

08/11/2012

Overvældende interesse sender de internationale vindere på mini-turné i Tyskland

Hurricane Love drager på turné i Tyskland pga stor efterspørgsel
Et band som har fået enormt meget ud af at deltage på Emergenza Festival, er de internationale vindere Hurricane Love (S). Den eksponering som bandet har fået under sæsonen som er gået har ledt til den ene henvendelse efter den anden fra forskellige selskaber i musikbranchen. Ligeledes har der været efterspørgsel for at bandet skulle spille flere koncerter, og umiddelbart efter bandet’s sejr på Taubertal Open Air i august indledtes arbejdet med at stable en mini-tour på benene.
Denne turné er nu en realitet og i morgen drager bandet til Tyskland, hvor der venter en uge i tourbussen og koncerter i Tyskland’s vigtigste musikbyer.
Præmien som bandet vandt i den internationale finale – en Europa turné – indledes først næste år, men på grund af den store efterspørgsel blev denne mini-turné sat i søen af Emergenza Festival i samarbejde med vores partnere i Tyskland.