image

Tilmeld dit band allerede i dag.

 
28/07/2011

Epic Saturday og Climb It Baby varmer op for Carpark North

Epic Saturday og Climb It Baby varmer op for Carpark North
Populære opvarmningsjobs går til Emergenza Festival deltagere.
I forbindelse med Carpark Norths efterårsturné er to Emergenza Festival deltager-bands blevet valgt ud til at spille support. Epic Saturday vandt Vest-finalen på Train og blev nr. 2 i DK-finalen i Store Vega og Climb It Baby nåede til Vest-finalen på Train. Begge bands har under hele 2011-festivalen leveret stærke koncerter, og det udmønter sig nu i et par eftertragtede opvarmningsjobs. Læs mere på Carpark Norths hjemmeside.

21/07/2011

Waldo & Marsha på tour i Tyskland

Waldo & Marsha på tour i Tyskland
Udenlandsgigs til 2010-vinderne.
Sidste års danske vindere Waldo & Marsha har for alvor fået vind i sejlene. Opmærksomheden de fik efter anden pladsen i den internationale har givet pote, og bandet er præcis kommet hjem fra en mini-tur i Tyskland, som blev arrangeret med støtte fra Emergenza Festival. Læs/se mere på bandets Facebook side og den tyske hjemmeside www.musicpress.de

06/06/2011

Lsd On Cia og Envy (N) vinder den nordiske finale af Emergenza Festival

Lsd On Cia og Envy vinder den nordiske finale
Begge bands videre til den international finale.
Lsd On Cia og norske Envy stod begge øverst på podiet da vinderne af den nordiske finale blev kåret på Debaser Medis i Stockholm. Ekstraordinært har Taubertal Open Air Festival, hvor den internationale finale afholdes, i år givet muligheden for at et tredje nordisk band spiller på festivalen, og denne ekstrabillet gik til svenske Emmecosta.
Både Lsd On Cia og Emmecosta vandt desuden et gig på Sziget Festival i Ungarn.
Du kan følge de tre bands videre færd ud i Europa her på siden.

23/05/2011

Lsd On Cia vinder Emergenza Festival 2011

Lsd On Cia vinder Emergenza Festival 2011
Øst-DK vinderne vandt finalen.
Et fyldt Store VEGA dannede i lørdags rammen om den danske finale i landets største festival/musikkonkurrence for upcoming bands. Publikum kom fra nær og fjern for at opleve denne helt specielle aften med masser af musik og fest til sent på natten.
Allerede lørdagen forinden stod det klart at et af de to bands der dyster om at vinde Emergenza Festival Denmark 2011 var århusianske Epic Saturday der blev kåret som vinder af Vest-DK finalen på Train. Efter lang tids votering valgte en enstemmig jury først at kåre Lsd On Cia til vindere af Øst-DK finalen, og efterfølgende også som samlet vinder af Emergenza Festival Denmark 2011. Lsd On Cia skal således repræsentere de danske farver i den nordiske finale i Stockholm d. 5. juni på spillestedet Debaser Medis, hvor de skal dyste mod vinderne fra Sverige, Finland og Norge. Fra den nordiske finale går to nationer videre til den internationale finale i Tyskland på Taubertal Open Air Festival 12.-14. august.
Har du ikke mulighed for at opleve Lsd On Cia i Stockholm har bandet som vindere af Emergenza Festivalen sikret sig en plads på dette års Start!Festival, hvor de optræder på Øks 1 scenen torsdag d. 16. juni kl. 22.00.
Sidst men ikke mindst skal der lyde et stort tak til alle musikere i finalen, alle publikummer der har været med til at skabe helt fantastisk stemning på Train og i Store VEGA, alt teknisk personale der har givet musikerne de perfekte forudsætninger på scenen samt vores samarbejdspartnere.

02/05/2011

Forrige års vindere Waldo & Marsha spiller på SPOT og i Tyskland

Waldo & Marsha spiller på SPOT og i Tyskland
2010-vinderne kan se frem mod spændende koncerter i sommer.
Årets finaler på Train og Store Vega løber af stablen om et par uger. Som en lille optakt løftes sløret for nogle af de gigs som forrige års vindere Waldo & Marsha skal spille til forår og sommer.
I dag blev det offentliggjort at Waldo & Marsha skal spille på SPOT, og bandets andenplads i den internationale finale har ledt til klub-gig i Berlin og koncerter på to udendørsfestivaler i Tyskland i juli måned.

24/02/2011

Udenlandske bands gæster Lille Vega

Udenlandske bands gæster Lille Vega
To norske og to tyske bands spiller i Danmark.
Hvert år tilbydes deltagere på festivalen muligheden for at prøve kræfter med koncerter i udlandet. Ligeledes inviteres udenlandske bands til Danmark, og traditionen tro kan vi præsentere en række special guests i semifinalerne i København og Århus. I år har vi ekstra gode bands at byde på i Lille Vega, når vi næste uge har inviteret ikke færre end to norske og to tyske bands til Danmark.
ENVY (m. liveband) fra Oslo har allerede nydt stor opmærksomhed i Norge. Flere pladeselskaber står i kø og bandet spillede i år på by:Larm (Norges svar på SPOT).
TUBA TUBA – ligeledes fra Oslo – har gennemgået en helt enorm udvikling under Emergenza Festival 2010, hvor de nåede finalen, og i år er de tilbage for at gå hele vejen. Dagen inden de kommer til Lille Vega spiller de support for BIGBANG (N) foran 1600 publikummer på Sentrum Scene i Oslo.
CHEERS DARLIN fra Hamburg er deltagere i årets udgave af festivalen i Hamburg. De har overbevist med et fantastisk show, og publikum i Lille Vega 1. april vil ikke blive holdt for nar.
CHOCK ON A COCK fra Berlin væltede juryen omkuld da de i 2010 vandt finalen i Berlin. Bandet stod først på listen over tyske bands som burde få et gig udenlands – så forventningerne er høje.

18/02/2011

Royal Republic indtager Tyskland

Royal Republic indtager Tyskland
Svenskerne tournerer intensivt.
Det er gået stærkt siden Royal Republic i 2008 spillede sin første koncert som band i de indledende runder af Emergenza Festival i Malmö. Bandet viste fra første færd en solid musikalsk kunnen og en klippestærk vilje for også at arbejde udenfor øvelokalet for at starte en karriere. Bandet gik hele vejen til den svenske finale i 2008, som de også vandt. Fra festivalens side gav vi efterfølgende bandet mulighed for at spille i både Paris og København (Vega) for at de skulle få endnu mere hår på brystet.
Det var i samme periode, at bandet virkelig fik udnyttet den opmærksomhed de havde opbygget under Emergenza Festival, og de blev først signet til Bonnier Amigo i Sverige og efterfølgende Roadrunner Records i Tyskland.
I 2010 startede bandet en intensiv periode med turné i Tyskland og Sverige. I år er de i Tyskland igen for tredje gang, og nu spiller de udsolgte koncerter på store klubber over hele Tyskland. Henover foråret og sommeren spiller bandet i Danmark, Sverige og England samt en række udendørsfestivaler i Tyskland – herunder de hæderkronede “Rock am Ring” og “Rock im Park”.

08/02/2011

Tako Lako turnerer

Tako Lako turnerer
England står for skud.
Den danske gruppe Tako Lako (Emergenza Festival vindere 2008) har det seneste år arbejdet hårdt mod et gennembrud i England, og indtil videre har arbejdet blandt andet kastet flere engelske festivaljobs af sig.
Sidste år bød blandt andet på ture til festivalerne The Big Chill og Bestival, hvor bandet optrådte sammen med artister som Massive Attack, Lily Allen og The Prodigy. Denne gang er der endnu flere koncerter planlagt, hvilket betyder at briterne kan opleve bandet seks gange denne måned.
Herefter vender Tako Lako hjem til Danmark for at forsætte deres turné med syv koncerter, der afvikles i perioden 24. februar til 16. april. Her vil man kunne opleve orkestret, der af avisen Bolton News blev sammenlignet med Balkan Beat Box, Gogol Bordello and Kaizers Orchestra. Avisen roser desuden gruppen for deres euforiske og teatralske koncerter, hvor de blander et væld af genrer ind i deres smadrede balkan-sange.
Tako Lako kan opleves på følgende datoer:
UK tour:
Fredag d. 11/2: The Old Fire Station, Bristol
Lørdag d. 12/2: The Hootananny, Brixton, London
Søndag d. 13/2: The Windmill, Brixton, London
Torsdag d. 17/2: Gigs Bar, Bolton
Fredag d. 18/2: Na Zdrove, Sheffield
Lørdag d. 19/2: Passing Clouds, London
DK tour:
Torsdag d. 24/2: Giant Steps, Svendborg
Fredag d. 25/3: Global, København
Lørdag d. 26/3: Global, København
Fredag d. 8/4: Atlas, Århus
Lørdag d. 9/4: Pitstop, Kolding
Fredag d. 15/4: Studenterhuset, Aalborg
Lørdag d. 16/4: Posten, Odense
(kilde: gaffa.dk)

Posted by in Band, Eksklusivt, International and tagged as ,

19/01/2011

Svensk Grammy til Emergenza Festival band

Svensk grammy til Emergenza Festival band
Tidligere deltager vinder i Stockholm.
I mandags blev der uddelt svenske Grammyer ved et stort awardshow i Stockholm. Robyn blev den helt store vinder med fire priser. Årets artist gik til Håkan Hellström. (kilde musikindustrin.se)
Mere spændende var det dog, at vinderne af kategorien “International Artist Breakthrough Of The Year” blev Emergenza Festival Oslo 2006 deltagerne “Donkeyboy”.

Posted by in Band, Eksklusivt, International and tagged as , ,

04/11/2010

ReBound Rubies skriver kontrakt med Sony Music

Hør bandets nye single.
I 2006 deltog ReBound Rubies i Emergenza Festival, hvor de nåede helt frem til finalen og vandt 2. pladsen samt kategorien for bedste sanger(inde). Anmelderne kaldte dem “en ny dansk funklende juvel”, og spåede dem en stor fremtid. Bandet har arbejdet videre udfra det momentum de byggede op, og har efter lang tids interesse fra branchen nu fået fuldt udbytte. Et stort tillykke ønsker vi på Emergenza Festival!

Se videoen til bandets single HER:

Posted by in Band, Eksklusivt and tagged as , ,