Emergenza Festival
Emergenza Festival
The worldwide festival for unsigned bands
Tilmeld dit band klik her
Tilmeld dit band allerede i dag

Fakta




Danmarks største musikkonkurrence - flest optrædende bands
Emergenza Festival er med over 100 udvalgte bands om året den musikkonkurrence i Danmark, der præsenterer flest upcoming bands LIVE på de danske scener.

De største og bedste spillesteder
Emergenza Festival er den eneste musikkonkurrence i Danmark, hvor semifinalerne afvikles i Voxhall, Posten og Lille Vega, og dermed gives deltagerne mulighed for at komme til at spille på netop disse tre eftertragtede spillesteder. Desuden foregår finalerne på Posten, Train og Store Vega.





Konkurrence-elementet er skruet helt i bund
Halvdelen af de deltagende bands går videre fra de indledende runder til semifinalerne. Mulighederne for at komme til at spille i Lille Vega, Posten eller Voxhall findes ikke større!

Flere optrædener - mere spilletid
Ved at mange bands går videre fra hver runde sikres det, at et stort antal bands får mulighed for at spille på de bedste og mest populære spillesteder. Den gennemsnitlige scene-/spilletid pr. band (set over hele forløbet) er således den længste i landet for en musikkonkurrence.





Prof. teknisk personale sørger for optimal lyd og lys
Ved Emergenza Festival koncerterne sørges for optimale tekniske forhold, så deltagerne kan koncentrere sig om musikken. Det er kun professionelle folk der varetager de tekniske opgaver, herunder: FOH, monitor, lys og stagehands.

Et dommerpanel udpeger vinderne
Et dommerpanel bestående af branchefolk kårer vinderne af regionale finaler og den danske finale. I de seneste år har panelet bl.a. bestået af musikerne Søren Andersen og Tim Christensen, produceren Søren Mikkelsen, bookere fra PDH, Offbeat, Den Grimmeste Festival, Train og Start Festivalen, repræsentanter fra ROSA, skribenter fra GAFFA samt A&R fra pladeselskaberne ArtPeople, Copenhagen Records, Warner Music og Sony, Tyskland.





Fokus på den nordiske region og musik-eksport
Som en naturlig del af festivalen arrangeres fælles nordiske finaler i Stockholm for Danmark, Sverige, Norge og Finland. Således bindes upcomingmiljøet i Norden endnu tættere sammen, og oven i dette tilbyder Emergenza Festival nordiske bands spilletid på populære spilleteder i både Sverige, Tyskland (München, Hamburg, Berlin), Frankrig (Paris), England (London) og på Sziget Festivalen i Ungarn.

Vinderne af den nordiske finale spiller på en stor musikfestival i Tyskland - hovedpræmie: en tour i USA eller Europa (efter eget valg)
Emergenza Festival slutter ikke når der er fundet et dansk vinderband. Vinderne af den danske finale skal deltage i den stort anlagte nordiske finale i Stockholm, hvor hovedpræmien er et job på en stor musikfestival i Tyskland i August, hvor det er muligt at løbe af sted med den helt store præmie, der er en tour i USA eller Europa! Denne præmie kan ikke matches af andre musikkonkurrencer eller upcoming-tiltag, og sponsorerne disker desuden op med instrument-præmier i både den danske, den nordiske og den internationale finale.





Emergenza Festival tilbyder deltagerne et internationalt netværk af musikere og gode muligheder for udvekslingskoncerter
Som verdens største arrangør af koncerter med upcoming bands har Emergenza Festival en meget stor musiker- og bandbase. Basen er tilgængelig for deltagerne, og den kan tjene som et godt værktøj til at skabe fundamentet for udvekslingskoncerter i hele Europa, Australien, Japan og Nord Amerika.

Gratis adgang til koncerter
Som deltager i Emergenza Festival har man gratis adgang til samtlige Emergenza Festival koncerter worldwide. Info om datoer og spillesteder udenfor Danmark findes på den internationale hjemmeside.



Regler
Reglerne findes på den internationale hjemmeside HER. Der kan i tillæg til disse regler være regler som gælder specifikt for den danske del af festivalen. Kontakt altid festivalen's kontaktperson i tilfælde af tvivl om gældende regler.

Ved tilmelding accepterer hvert medlem i bandet de af Emergenza Festival fastsatte regler. Reglerne gennemgås overordnet på et indledende møde. Hvert deltagende band er selv ansvarlig for at alle musikere i bandet er bekendt med reglerne. Festivalen forbeholder sig retten til at ændre reglerne til enhver tid uden nødvendigvis at underrette musikerne direkte. Kontakt altid festivalen's kontaktperson i tilfælde af tvivl om gældende regler. Der kan ikke stilles spørgsmål til gældende regler, og disse regler skal følges til enhver tid.



Udvalgte videoer
Tag et kig ind backstage ved den internationale finale, og hør hvad musikerne siger.

Andet afsnit af backstage interviews ved den internationale finale.

Rolling Stone magazine Italy har lavet en kortfilm fra Sziget Festival, hvor de danske og svenske vindere spillede.

Det er gået stærkt for de internationale vindere ENVY fra Oslo. Samme år de deltog på Emergenza Festival har de i Norge bl.a. spillet på by:Larm, Øyafestivalen og Hovefestivalen. Deres single er ude på Universal Music.

Som en del af førstepræmien i den danske finale vandt LSD ON CIA en koncert på årets Start!Festival. Greis.dk har lavet en reportage fra koncerten.

Svenske Emergenza Festival vindere 2008 ROYAL REPUBLIC har udgivet sit debut album på Roadrunner Records og bandet turnerer over hele over Europa.
Live på svensk TV4
Musikvideoen herover er blevet vist over 2 MILLIONER gange!

Klik her for at se flere videoer

Tak fordi du synes godt om vores Facebook side