image

Tilmeld dit band allerede i dag.

 
15/01/2012

Emergenza-vinderne Envy modtager Norsk grammy

Emergenza-vinderne Envy modtager Norsk grammy
Forrige sæsons internationale Emergenza-vindere Envy har vundet den norske “Spellemannsprisen”.

Envy underskrev kontrakt med Universal Music under deltagelsen på Emergenza Festival 2011 og deres single “One Song” har solgt platin i hjemlandet Norge. De har optrådt på flere store scener, blandt andet på Øyafestivalen og by:larm. I går stod det klart at de vandt det som svarer til en norsk grammy “Spellemannsprisen” for deres musikvideo til singlen “One Song”. Hvad passer bedre for Envy nu end at de udgiver debutalbum i 2012 og begiver sig ud på deres Emergenza-præmie: en Europa-turné?

03/12/2011

Envy sælger platin i Norge

Envy går platin i Norge
Der er sket utroligt meget for Envy siden de spillede deres første koncert ved de indledende runder i Oslo i starten af 2011. Det blev international sejer i Emergenza Festival, og en hel række koncerter i både Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. Envy udgav i samme periode singlen “One Song” på Universal Music og sangen er blevet spillet et væld af gange på norsk radio og TV – også LIVE flere gange.
Bandet kan opleves LIVE i Norge i 2012, og det bliver spændende at se hvordan de presser ind turnéen de vandt i den internationale finale i Tyskland i deres travle program.
Der hersker ingen tvivl om at bandet fortjent kan kalde sig verdens bedste upcoming band i 2011, og de har nu fået endnu en hæder som er få forundt. Singlen har solgt til platin i Norge, og vi på festivalen vil gerne ønske lykke til med den fortsatte fremgang.

17/08/2011

Eksklusivt backstage interview på den internationale finale

Hør hvad musikerne siger.
Backstage på den internationale finale på Taubertal Open Air i Tyskland.
I interviewet ser du Emmecosta (S), Lebelle (AUS), Lsd On Cia (DK) og de internationale vindere Envy fra Norge.

Video 1:

Video 2:

Video 3:

16/08/2011

Lsd On Cia vinder 2. pladsen i den internationale finale

Lsd On Cia vinder anden pladsen i den internationale finale
Samt præmien for bedste bassist.
Lsd On Cia satte i den forgangne weekend trumf på, og blev hædret for en formidabel koncert med 2. pladsen i den internationale finale. Desuden vandt bandets bassist Piotr prisen for bedste bassist.
Bandet har i ugen op til den internationale finale været i Budapest, hvor de optrådte på Sziget Festivalen sammen med de svenske vindere og tyske vindere.
Fra Ungarn gik turen videre til den charmerende by Rothenburg ob der Tauber, og den 3 dage lange festival Taubertal Open Air.
Her spillede 18 finale bands fra hele verden side om side med etablerede navne.
På festivalens sidste dag blev alle resultater annonceret, og som en del af præmien for 2. pladsen spillede Lsd On Cia igen om aftenen på festivalens næst største scene.
Årets internationale vindere blev Envy fra Oslo og sjettepladsen gik til Emmecosta fra Gøteborg. Med andre ord blev det et resultat, der afspejler det høje niveau de nordiske upcoming bands præsterer på.
Vi ønsker stort tillykke til Lsd On Cia og de andre vindere!

06/06/2011

Lsd On Cia og Envy (N) vinder den nordiske finale af Emergenza Festival

Lsd On Cia og Envy vinder den nordiske finale
Begge bands videre til den international finale.
Lsd On Cia og norske Envy stod begge øverst på podiet da vinderne af den nordiske finale blev kåret på Debaser Medis i Stockholm. Ekstraordinært har Taubertal Open Air Festival, hvor den internationale finale afholdes, i år givet muligheden for at et tredje nordisk band spiller på festivalen, og denne ekstrabillet gik til svenske Emmecosta.
Både Lsd On Cia og Emmecosta vandt desuden et gig på Sziget Festival i Ungarn.
Du kan følge de tre bands videre færd ud i Europa her på siden.

24/02/2011

Udenlandske bands gæster Lille Vega

Udenlandske bands gæster Lille Vega
To norske og to tyske bands spiller i Danmark.
Hvert år tilbydes deltagere på festivalen muligheden for at prøve kræfter med koncerter i udlandet. Ligeledes inviteres udenlandske bands til Danmark, og traditionen tro kan vi præsentere en række special guests i semifinalerne i København og Århus. I år har vi ekstra gode bands at byde på i Lille Vega, når vi næste uge har inviteret ikke færre end to norske og to tyske bands til Danmark.
ENVY (m. liveband) fra Oslo har allerede nydt stor opmærksomhed i Norge. Flere pladeselskaber står i kø og bandet spillede i år på by:Larm (Norges svar på SPOT).
TUBA TUBA – ligeledes fra Oslo – har gennemgået en helt enorm udvikling under Emergenza Festival 2010, hvor de nåede finalen, og i år er de tilbage for at gå hele vejen. Dagen inden de kommer til Lille Vega spiller de support for BIGBANG (N) foran 1600 publikummer på Sentrum Scene i Oslo.
CHEERS DARLIN fra Hamburg er deltagere i årets udgave af festivalen i Hamburg. De har overbevist med et fantastisk show, og publikum i Lille Vega 1. april vil ikke blive holdt for nar.
CHOCK ON A COCK fra Berlin væltede juryen omkuld da de i 2010 vandt finalen i Berlin. Bandet stod først på listen over tyske bands som burde få et gig udenlands – så forventningerne er høje.