image

Tilmeld dit band gratis allerede i dag.

 
14/01/2012

Emergenza scouter bands til metalfestival

Emergenza scouter bands til metalfestival
Vi har gennem flere år samarbejdet med diverse sommerfestivaler ude i Europa – primært i Tyskland. I 2012 har vi fået muligheden for at scoute bands til en ny svensk festival.

Vi stolte over at kunne offentliggøre at Emergenza Festival er eksklusiv scouting-partner for den første metalfestival i Skåne/Sverige, Faceplant Metalfest. Vi booker upcoming metal bands til festivalen fra hele Norden.

Du kan læse mere om festivalen på www.faceplantmetalfest.com

14/10/2011

Tilmeldingen til Emergenza Festival 2012 er i gang

Tilmeldingen til Emergenza Festival 2012 er i gang
Gå ikke glip af denne fantastiske mulighed.
Gennem de seneste år er interessen for Emergenza Festival vokset enormt. Dette har medført øget fokus fra musikere og branche samt bedre muligheder for de deltagende bands. Vi har udvidet vores samarbejde med udendørsfestivaler i Europa, og vi kan i den kommende sæson præsentere flere bands på store scener i udlandet. Desuden har vi fået mulighed for at scoute for pladeselskaber i Tyskland.
Emergenza Festival giver deltagerne den bedst tænkelige platform for at tage sin musik og sit band til næste niveau.
Hvorfor vente? Klik på tilmelding i menuen, og tilmeld dit band allerede i dag – det er ganske gratis.
På gensyn på landets bedste spillesteder.

08/08/2011

Vi varmer op til Sziget Festival

Vi varmer op til Sziget Festival
Høj stemning i tourbussen på vej ned gennem Europa.
I den nordiske finale vandt de danske vindere Lsd On Cia og svenske vindere Emmecosta et gig på Sziget Festivalen i Ungarn.
I morgen tirsdag går det løs, og Sziget Festivalen har offentliggjort en video, fra da de åbnede for publikum.

Tjek videoen herunder, og gæt hvem der også spiller på festivalen i morgen…

01/08/2011

20 års jubilæum og Odense er ny koncertby

20 års jubilæum og Odense er ny koncertby
Tilmeldingen til 2012-festivalen er i gang.
Emergenza Festivalen som vi kender den i det nordlige Europa kan i 2012 fejre 20 års jubilæum. Det fejrer vi med at føje Odense til listen over koncertbyer, og som en ekstra treat slipper deltagerne for at betale tilmeldingsgebyr.
Som om det ikke var nok intensiverer vi indsatsen for at få bands ud at spille udenfor landets grænser, og vi sender al kvalitetsmusik videre til udenlandske branchefolk og vores compilation-udvalg.

06/06/2011

Lsd On Cia og Envy (N) vinder den nordiske finale af Emergenza Festival

Lsd On Cia og Envy vinder den nordiske finale
Begge bands videre til den international finale.
Lsd On Cia og norske Envy stod begge øverst på podiet da vinderne af den nordiske finale blev kåret på Debaser Medis i Stockholm. Ekstraordinært har Taubertal Open Air Festival, hvor den internationale finale afholdes, i år givet muligheden for at et tredje nordisk band spiller på festivalen, og denne ekstrabillet gik til svenske Emmecosta.
Både Lsd On Cia og Emmecosta vandt desuden et gig på Sziget Festival i Ungarn.
Du kan følge de tre bands videre færd ud i Europa her på siden.